top of page

Dans Dans Dans

fre. 28. apr.

|

Stege

Kom og daaaaans! Savner du også en god dansefest? - Sådan en, hvor man danser (næsten) fra man kommer til man går? Og bliver helt glad i låget af det? Og man glemmer alt om, hvor meget man sveder, eller hvordan man i øvrigt ser ud? Hvor man ikke behøver (men gerne må have) en dansepartner med.

Tilmeldingen er lukket
Se andre events
Dans Dans Dans
Dans Dans Dans

Tid og sted

28. apr. 2023, 20.00 – 23.00

Stege, Kostervej 2, 4780 Stege, Danmark

Gæster

Om eventet

Kom og daaaaans! 

Savner du også en god dansefest? - Sådan en, hvor man danser (næsten) fra man kommer til man går? Og bliver helt glad i låget af det? Og man glemmer alt om, hvor meget man sveder, eller hvordan man i øvrigt ser ud? Hvor man ikke behøver (men gerne må have) en dansepartner, og hvor man faktisk bare danser mere eller mindre med alle i rummet?

Jaaaaaa, så er muligheden her nu – på Sukkerfabrikken i april, maj!

Dans, dans, dans henvender sig især til dig (alle køn og identiteter) mellem 18-100, som godt kan lide at danse og bevæge sig til god musik i trygt og festligt selskab.

Et dans-dans-dans arrangement er med andre ord en intensiv dansefest, som varer tre timer. Det vil sige, at der ikke bliver meget tid til at ”hænge” og se på: man kommer – primært - for at danse!

Og hvad så med musikken – bliver det noget, jeg kan li’?

Umiddelbart er svaret: noget med et ordentligt beat, man kan danse til! Det kan blive alt mellem 60’s girl groups, world-etno-tech, 70’er-rock og nyere dansksproget rytmisk musik. Vi er lydhøre overfor ønsker og tænker at de tilmeldte er med til at ønske genrer og play-lister – ja ligefrem kan der blive mulighed for at blive gæste-dj! Dans dans dans er et demokratisk arrangement (indenfor rimelighedens grænser…det bliver aldrig et sted, hvor du hører dansk-top, soft pop eller dødsmetal). Uanset må du forholde dig åbent til musik, du muligvis ikke har hørt før.

Et dans-dans-dans arrangement begynder med at vi hilser på hinanden og får en velkomstdrink (med eller uden alkohol) og ”varmer” lidt op sammen.

Ved dans-dans-dans arrangementer er dansen i fokus! Der sælges øl og vand, så man kan køle kroppen lidt af mellem diverse breaks og step-moves…men alkoholen er ikke i centrum og berusede gæster er ikke velsete.

Indtil videre har vi følgende datoer i kalenderen:

Fredag den 28. april kl. 20-23

Torsdag den 25. maj kl. 18-21

Men vi hører gerne fra interesserede deltagere, hvis vi skal overveje andre tidspunkter

Prisen for en aften i Møns bedste danse-selskab er kr. 50 i forsalg eller kr. 60 i døren.

Dans Dans Dans er arrangeret af Sara Møhlenberg og Soleah Lund. Spørgsmål: kontakt: saramohlenberg@gmail.com

Billetter

  • Dans Dans Dans

    50,00 kr.
    +1,25 kr. Servicegebyr
    Salg slut

Total

0,00 kr.

Del dette event

bottom of page